Beauty

Opdatering februar 2017:
Beautys ejer har valgt at opsige kontrakten, så hun er ikke længere rideskolehest hos os.
 
Opdatering 15/10 2016
Beauty har nu været hos os i 1½ år og er en meget velfungerende lille pony. I flokken befinder hun sig som en fisk i vandet, og vi ser stort set ikke noget til hendes misforståede dominante side mere. 
 
Som rideskolepony stortrives hun. Hun har både små og større børn, nogle på trækkehold og andre der rider selv. Til at begynde med var hun frygtelig, når det kom til græs, hvor selv granvoksne mennesker havde svært ved at holde hende, når hun havde besluttet sig for at græsse. Nu ser vi problemt sjældnere og sjældnere, og hun er ikke nær så beslutsom som tidligere. 
 
Præsentation 28/4 2015:
Beauty er en supersød lille dartmoor pony, som vi fik lov til at låne, da Lavida skulle på barsel. Vi havde fået at vide, at hun var skrap og meget domninerende over for de andre heste, så det var lidt spændende at lukke dem sammen. Dog kender vi vores flok og ved, at når Paloma er der, bliver der sjældent ret meget ballade. Der var en del løben rundt i begyndelsen, men ret hurtigt fandt hun sin plads i flokken. Hun er et godt eksempel på, at hvis der ikke er en rigtig førerhest i en flok, må den mest egnede (ofte den mest dominante) tage pladsen, men det giver en masse uro og kamp, fordi de andre ikke anderkender den som leder, og fordi det er en meget stressende position at have, hvis man ikke har de skills, der skal til. Da Beauty er en sund pony, opdagede hun hurtigt, at denne flok var veletableret og havde en naturlig leder, og så faldt hun til ro.
 
Vi glæder os meget til at tilbyde hende som undervisningshest i fremtiden, for hun har vist sig at være rigtigt god til børnene, både fra jorden og fra ryggen.
Beauty er fra d. 23. maj 2006. Hun er registreret som krydsning, fordi der langt ud på mødrende side er krydset noget andet ind, men hun fremstår som en typisk dartmoor pony på mellem 125-130 cm i stang.
 
Horsemanship-rideskolen | CVR: 35745270 | Engvej 32, 3660 Stenløse - Denmark | Tlf.: +45 6128 1650