Pinya

Præsentation 28/4 2015: Vi hentede Pinya i Gram d. 27. september 2014. Hun er et utroligt godt gemyt, der kan alt det, man kan ønske sig af en rideskolehest: Hun kan godt lide mennesker, har et meget stabilt temperament, er kvik men gør ikke tingene, før man beder på den rigtige måde. Hun ELSKER at nusse og oven i er hun nem at sidde på og meget smuk.
 
Da vi havde fået hende hjem, browsede vi lidt rundt for at finde ud af mere om hendes forældre, og til vores store overraskelse dukkede der et føl op. Vi ringede og spurgte de tidligere ejere, men de anede intet, for Pinya havde kun været hos dem et års tid. Ved at lede mere fandt vi ud af, at føllet var fra d. 20/2 3013. Vi har ikke fundet ud af de nærmere omstændigheder, men de færreste vælger at få føl så tidligt på året, så vi gætter på, at det var en ups'er.
 
Ud over arbejdet med elever her på stedet har Pinya også vist sig at være rigtigt god at have med i byen. Til jul gik vi ponytræk til Bellahøj Julemarked, og det klarede hun absolut fejlfrit.
 
Hun er generelt sund, men har lidt bløde hove, derfor giver vi hende biotin i foderet. Der ud over har hun en lille tibøjelighed til hypermobilitet, men ikke mere end at hun skal holdes i god form, så musklerne kan bære det, de skal. Heldigvis har hun naturlig bæring, så det ikke går ud over ryggen med de forskellige nybegyndere.
Pinya er fra d. 15. september 2009. Hendes mor er en New Forest-blanding på 138 cm og hendes far er painthingsten Oelenas Blue Image. Hun er 145 cm i stang. Selv har hun fået et tidligt føl, der belv kaldt Beauty.
 
Pinyas farve er lilla
Horsemanship-rideskolen | CVR: 35745270 | Engvej 32, 3660 Stenløse - Denmark | Tlf.: +45 6128 1650