Ridelejre

På ridelejrene har man tid til at fordybe sig og virkelig give sig tid med hestene. Det er også her man når omkring det, som kan være svært at nå på en almindelig ridetime. Det kan f.eks. være førstehjælp til hest og menneske, skovture og, hvis man har sin egen hest med, hjælp til at løse forskellige issues.
 
Det er også her man møder ligesindede, og venskaber kan opstå om den fælles interesse på tværs af alder og køn.
 
 
Ridelejre 2017:
 
Ridelejr mest for børn (uge 29):
Denne uge kommer til at stå i hestens tegn. Hver morgen før morgenmaden tager vi os af hver vores hest, der skal ordnes på folden og den skal have foder og frisk vand.

Så spiser vi selv morgenmad og rydder op i teltene, børster tænder osv. Så passer det med, at putterne har gumlet af, når vi er færdige. Så skal de strigles og have renset hove. Her kommer vi til at snakke om, hvordan man samtidig f.eks. holder øje med om den er rask, man kan lære at flette man og hale osv.

Så går vi på banen og leger med hestene og laver horsemanship, lige til vi skal have frokost. I begyndelsen af ugen mest fra jorden, men efterhånden, som både du og hesten er klar, begynder vi også at ride.

Efter frokost laver vi forskellige ting hver dag. For at give hestene en god pause, begynder vi uden dem, med forskellige lege film, øvelser eller teori. Så henter vi hestene, og enten går vi på banen igen, eller også går/rider vi tur.

Efter aftensmaden vil der være forskellig undervisning, f.eks. om hestepleje, førstehjælp til hesten, førstehjælp til dig, hesteracer, forskellige ride-discipliner osv.

Både fra jorden og fra ryggen fokuserer vi meget på, at du og hesten forstår hinanden. Ridning foregår bidløst i rebgrime og uden sadel, men med en ridepude uden bøjler (i særlige tilfælde ved handicap el.lign. kan andet aftales). Hvis I er langt fremme i kommunikationen, kan I ende med at ride i cordeo (halsreb).

Uanset niveau, begynder eller øvet, så kom glad, vi underviser individuelt og ser på, hvor du og din hest er. Vores højeste prioritet er sikkerhed, dernæst at det skal være sjovt for alle.

For tilmelding skriv privat besked eller mail på: info@horsemanship-rideskolen.dk så sender vi en tilmeldingsblanket, der skal underskrives af dine forældre, hvis du er under 18 år.

Pris 3000,- kr./pers. Hvis du ikke har egen hest, kan du leje en af rideskolens søde ponyer for 500,-kr. ekstra. Prisen inkluderer mad til dig i løbet af ugen.

Man betaler 800,- i depositum ved tilmelding, så er pladsen reserveret. Resten betales inden d. 15/6. Først når det fulde beløb er indbetalt, er din plads sikret. Depositum tilbagebetales ikke.

Ridelejr mest for voksne (uge 30):
 
Denne ridelejr er mest for voksne og unge mennesker, da vi kommer til at have mere teori og mindre leg end på Mest-for-børn-ridelejren. Man kan godt tage lidt større børn med, men de vil nok finde teoridelen noget langtrukken, så der skal de have noget andet at lave.

Efter vi har taget os af hestene og har fået morgenmad, samles vi til teori, samt spørgsmål og svar. Så henter vi hestene og leger med dem ind til frokost. Efter frokost holder vi en god pause, inden vi igen henter hestene og enten leger fra jorden, rider eller tager på tur. Om aftenen har vi forskellige foredrag, som endnu ikke er helt planlagt, men følgende er muligheder, vi har i støbeskeen: Førstehjælp til heste, førstehjælp til mennesker, hestens biomekanik, faldteknik, rytterangst, afspænding og korrekt sæde samt forskelligt andet. Som deltager har du mulighed for at komme med forslag, hvis der er noget, du gerne vil i dybden med, men vi skal vide det i god tid, så vi kan nå at finde en kvalificeret underviser. Endelig vil der i løbet af ugen være forskellige lege, som styrker f.eks. balance, koordination, feel, timing og empati.

På denne ridelejr arbejder vi med kommunikation, dvs. forståelse af hesten og dens opfattelse af verden, og menneskets muligheder for at kommunikere til hesten på en måde, som kommer så tæt på hestens eget sprog, som det nu er muligt, når man bare har en menneskekrop. Vi begynder helt grundlæggende både fra jorden og ryggen, og når vi så kan se, hvor de forskellige er med deres HMS, differentierer vi i det omfang, det er nødvendigt og ønskeligt.

Uanset niveau, begynder eller øvet, så kom glad, vi underviser individuelt og ser på, hvor du og din hest er. Vores højeste prioritet er sikkerhed, dernæst at det skal være sjovt for alle.

For tilmelding skriv privat besked eller mail på: info@horsemanship-rideskolen.dk så sender vi en tilmeldingsblanket. Den skal underskrives af dine forældre, hvis du er under 18 år.

Pris 3000,- kr./pers. Hvis du ikke har egen hest, kan du leje en af rideskolens søde heste for 500,-kr. ekstra. Prisen inkluderer mad til dig i løbet af ugen, men ikke til din hest (med mindre det er e af rideskolens)

Man betaler 800,- i depositum ved tilmelding, så er pladsen reserveret. Resten betales inden d. 15/6. Først når det fulde beløb er indbetalt, er din plads sikret. Depositum tilbagebetales ikke.
Horsemanship-rideskolen | CVR: 35745270 | Engvej 32, 3660 Stenløse - Denmark | Tlf.: +45 6128 1650