Hestene

Vores heste varierer fra ca. 80 cm til 165 cm i stangmål. Vi har ikke egentlige vægtgrænser, når det kommer til ridningen, men vurderer i hvert enkelt tilfælde, om det er forsvarligt over for hesten, at den pågældende rytter sætter sig op. Tommelfingerreglen siger, at rytteren må veje omkring 15% af hestens vægt, men faktorer som rytterens dygtighed og den enkelte hests styrke spiller ind. En hest kan sagtens være stor og for så vidt kraftig, men stadig have en blød ryg, og omvendt kan en mindre hest have en medfødt stærk ryg og naturlig bæring, og det har en stor indflydelse på, hvor stor en rytter, der kan sætte sig op. På samme måde vil en nybegynder belaste hestens ryg mere end en øvet rytter, der smidigt kan følge hestens bevægelser og har en forståelse for, hvordan man kan arbejde med for at aflaste hesteryggen.

Heldigvis er der ingen vægtgrænser når det kommer til at lege med hesten fra jorden. Da kan den mindste hest sagtens lege med selv den største elev. Her handler det mere om kemi, og hvis man hører til de tungere hesteelskere kan man alligevel få en masse ud af at få undervisning fra jorden og på den måde få styret sin lyst til at være sammen med heste uden at få dårlig samvittighed.

Vores udstyr er anderledes, og derfor bruger vi i begyndelsen en del tid på, at folk lærer det at kende. Vi rider med ridepude i stedet for sadel og i rebgrime i stedet for trense.

Ridepuden er et stykke bøjeligt ruskind med tyk filt på bagsiden. Den har et håndtag og et særligt gjordsystem, som kræver lidt øvelse. Den har ingen bøjler, da man først må lære at ride frit, inden man kan bruge bøjlerne rigtigt.

Rebgrimen byder på en del begyndervanskeligheder, da der er to -tre forskellige knuder, man skal mestre: En skal bindes, når hesten skal have grimen på, og en skal bindes, når man hænger udstyret på plads, og så er der en knude, der skal bindes, når man laver tovet om til tøjler. Sidenhen skal man lære nogle hensigtsmæssige knuder til at binde hesten med.

Vi gør, hvad vi kan, for at gøre tingene så enkle som muligt. Derfor har hver hest sin egen farve, som alt dens udstyr har. Det gælder f.eks. strigler, børster, hovrenser mm og rebgrimer, tov, ridepude osv, samt den almindelige foldgrime. Det gør det nemt at finde den rigtige hest og dens udstyr (og det er nemt at se, hvem synderen er, hvis oprydningen er glippet).
 Hestevelfærd har den højeste prioritet her på rideskolen.
 
Om sommeren går hestene ude hele døgnet, med mindre der er særlige grunde, der taler for at tage dem ind om natten. De får græs, i det omfng de kan tåle det, og strå at tygge på på folden, evt. suppleret med hø/wraphø og vitaminer. Et par gange om ugen får de chiafrø i maden, dels mod sand i tamene, dels for at optimere deres generelle sundhed.
 
Om vinteren går de ude hele dagen, dvs. fra mellem 7 og 9 om morgenen til mellem 18-20 om aftenen alt efter vejret. De får frøgræshalm på folden og fodres ellers med hø/wraphø og vitaminblanding. Hvis hesten har behov for det suppleres med sort havre. 
 
Hestene går uden sko og beskæres rutunemæssigt hver 6. uge af autoriseret barfodssmed Ian Whatley, som ud over at være dygtig også har en meget tålmodig og kærlig tilgang til heste (og mennesker).
 
At hestene dyrlægetjekkes, vaccineres og får ordnet tænder regelmæssigt anses for at være en selvfølge.
Horsemanship-rideskolen | CVR: 35745270 | Engvej 32, 3660 Stenløse - Denmark | Tlf.: +45 6128 1650