Undervisningen

Undervisningen vil altid tage udgangspunkt i, hvor du står, hvad, du allerede kan, og hvad du gerne vil, men der er en rækkefølge og en udvikling som er ret ens for alle.
 
1. Begynd med at få styr på det helt grundlæggende: Udstyr, basalt kropssprog og viden om hestenaturen, gensidig respekt, tålmodighed og en række teknikker og øvelser til at opnå det. Vi arbejder fra begyndelsen af med at hæve, sænke og målrette sin energi og opfatte hestens. Mest fra jorden, men også overført til ryggen, hvor det først og fremmest handler om at lære at sidde afslappet og balanceret i skridt og trav, samt at kunne lave enkle manøvrer. Hvis man ikke ønsker eller kan ride, eller at det af andre grunde ikke er relevant, udvikler man bare sin horsemanship fra jorden. Nøgleord: Sikkerhed, teknik, kommnikation
 
2. Man er begyndt at have ret godt styr på sine teknikker og redskaber, man følger hestens bevægelser med lethed og føler sig tryg på dens ryg. Fra jorden kan man udfordre sig selv med større afstand, og i det hele taget kan der komme mere fart på. Her går man for alvor ind i, at ridning er dynamisk, og at man selv er en del af bevægelsen, så det ikke bare er hesten, der skal slæbe rundt på ens dødvægt. Det er her, man bliver klar til at ride i cordeo og løsarbejdet fra jorden. For at det skal kunne lykkes, arbejdes der nu meget med energi og fokus. Nøgleord: Finere signaler, ingen snor/tøjler, galop evt. spring, balance, timing.
 
3. Man har nu en raffineret kommunikation med hesten, og fejltagelser/misforståelser sker sjældnere og sjældnere. Det er naturligt for en at anderkende hestens behov, at give den det, den har brug for for at kunne gøre det, du ønsker, og du har balance og selvbæring, når du rider, så du kan bede hesten om det samme. Her ændres rytterens opstilling og udstyr, man kan ride med tøjler uden at holde balancen vha dem, man kan få sadel og har overskud til at støtte bøjlerne i stedet for omvendt. Det er her, man begynder at ride hesten i samling enten i grime eller trense. Nøgleord: Biomekanik, gymnasticering af både hest og rytter, takt og kontakt.
 
Herfra går mange veje. Nogle vælger at udvikle deres horsemanship til at kunne ride hesten i samling helt uden udstyr og lave frihedsarbejde fra jorden på ekstremt små signaler. Andre får lyst til at ride dressur eller western med hesnsynet til hesten i første række og andre igen vælger helt andre veje. Det er fuldkommen op til en selv, ligesom man ikke behøver at gennemføre hele udviklingen, hvis man f.eks. ikke rider eller bare gerne vil forblive skovtursrytter på et højt niveau.
Horsemanship-rideskolen | CVR: 35745270 | Engvej 32, 3660 Stenløse - Denmark | Tlf.: +45 6128 1650